Hvem er jeg!

Jeg har altid levet et aktivt liv, fulgt mine drømme, gået efter det jeg ønskede og opnået hvad jeg satte mig for. Livet har jeg altid elsket – med alt, hvad det indebar af oplevelser, udfordringer og eventyr. Jeg havde modet til at leve fuldt ud, til at prøve nye ting og forfølge mine ambitioner uden tøven. Jeg følte mig stærk, handlekraftig og elskede mit liv.

Men alt det ændrede sig fra den ene dag til den anden. Det, der startede som en helt almindelig dag på arbejdet, blev på et øjeblik ændret totalt. Jeg lavede et forkert løft, noget så simpelt og ubetydeligt, men konsekvenserne var fatale. 

Fra det øjeblik startede en 11 år lang rejse i et smertehelvede. Mit liv blev sat på "standby," og pludselig stod alt det, jeg før havde elsket og taget for givet, stille.

Jeg blev slået til tælling, både som person, mor, kone og ven/veninde. Alle de roller, der havde givet mig glæde og mening, var lige pludselig umulige at udfylde. De sociale sammenkomster, jeg plejede at nyde, sportens glæde, som var en vigtig del af mit liv – alt det stoppede brat. Jeg kunne ikke længere være den aktive, tilstedeværende mor/kone, jeg ønskede at være. Jeg følte mig fanget i min egen krop, hvor smerterne bestemte min dagsorden.

Min største smerte

Min største smerte var ikke kun fysisk. Det var følelsen af at miste mig selv som mor og kone fra den ene dag til den anden på grund af smerterne. Mentalt følte jeg, at jeg stadig kunne alt, som jeg plejede før min ulykke. Jeg havde de samme ambitioner, den samme kærlighed til min familie og den samme vilje til at leve et aktivt liv, men min krop kunne ikke følge med. Smerterne i min lænd overtog alt – de overskyggede mit positive sind og forvandlede mit liv fuldstændigt.

Jeg var konstant træt. Smerterne drænede mig for al energi, og jeg blev nødt til at hvile det meste af dagen. Jeg følte mig som en omvandrende zombie, fanget i min egen krop, der ikke længere føltes som min egen. Det, der før var en normal og dejlig dag, blev nu til en kamp for at overleve. Hver dag var en kæmpe udfordring, og hver bevægelse mindede mig om, hvor meget jeg havde mistet.

Det, der gjorde mest ondt, var følelsen af, at jeg svigtede mine børn. Jeg kunne ikke længere være aktiv sammen med dem som før. At se dem lege uden mig, ikke at kunne deltage i deres liv på samme måde som før, knuste mit hjerte. Jeg havde altid set mig selv som en stærk, engageret mor – men pludselig følte jeg mig fuldstændig unyttig og utilstrækkelig. Og selvom jeg nu er i fred med den følelse, så gør det stadig ondt dybt inde i mit hjerte at jeg ikke kunne være den mor som jeg ønskede at være

At være fanget i min egen krop på grund af smerter var en af de mest frustrerende og drænende oplevelser. Det føles som et fængsel, hvor der ikke er nogen vej ud. Jeg følte mig isoleret fra omverdenen – ikke bare fysisk, men også mentalt. Det aktive liv, jeg engang havde med mine børn, min mand og mine venner, forsvandt næsten helt. Det var som om, jeg blot trak vejret, men ikke rigtig levede.

Mine dage blev en skygge af det liv, jeg engang kendte. Jeg deltog ikke længere i sociale arrangementer, sportsaktiviteter eller skolebegivenheder. Jeg følte mig som en byrde – ikke kun for mig selv, men også for min familie. Følelsen af ikke at være god nok som mor, kone eller endda som menneske, var overvældende. Det var ubeskriveligt hårdt og nedbrydende.

Mit liv - mit ansvar

Efter seks lange år med udredninger og undersøgelser af mine smerter, kom lægerne endelig med deres dom. Men i stedet for en løsning eller en forklaring på, hvorfor jeg havde så ulidelige smerter, fik jeg at vide, at jeg måtte lære at leve med dem – præcis som tusindvis af andre danskere, der også lever med uforklarlige kroniske smerter. "Der er ikke noget at gøre," sagde de. "Du må lære at leve med smerterne resten af dit liv."

Jeg var målløs. Hvordan kunne de bare sige sådan noget? Hvordan kunne de fortælle mig, at jeg skulle leve resten af mit liv i smerte, uden nogen form for lindring? Det føltes uvirkeligt. Jeg havde brugt så mange år på at finde svar, og nu stod jeg her, stadig uden en løsning. Jeg var i chok. Men efter chokket kom en anden følelse frem – Jeg MÅTTE finde en løsning, koste hvad det ville. Jeg nægtede simpelthen at acceptere, at det skulle være min skæbne. De skulle ikke bestemme, om jeg skulle leve resten af mit liv i smerte. Det kunne og ville jeg simpelthen ikke acceptere.

Tanken om at skulle tilbringe resten af mit liv i et ulideligt smertehelvede var umulig at overskue. Det var ikke et liv, jeg kunne se mig selv leve. Begrænsningerne, jeg allerede følte, ville kun blive værre. Jeg var nødt til at handle – der var ingen anden udvej. Hvis lægerne ikke kunne finde en løsning, så måtte jeg jo finde den selv. Jeg havde ingen idé om, hvor jeg skulle begynde, men jeg vidste én ting: Jeg nægtede at give op.

Så jeg begyndte at søge. Jeg kastede mig hovedkulds ud i den alternative verden, hvor jeg afprøvede alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Akupressur, zoneterapi, svaroopa yoga, åndedrætsøvelser, meditation, kiropraktik, fysioterapi, styrketræning – jeg prøvede det hele. Nogle ting gav mig kortvarig lindring; måske en time eller to, hvis jeg var heldig. Andre ting hjalp en enkelt dag. Men der var også metoder, der gjorde mine smerter værre, hvilket var enormt frustrerende. Det føltes som om, jeg hele tiden tog to skridt frem og to tilbage. Det var en lang og sej kamp og samtidig opslidende. Hver gang jeg lige troede at nu var der noget der hjalp, så måtte jeg op på hesten igen og lede videre i mit håb om at finde en løsning på mine smerter.

Efter ni års uafbrudt søgen og eksperimentering, var jeg ved at være tom for ideer og var udmattet, fysisk og mentalt. Trods al min beslutsomhed. tro og vilje, begyndte håbet at svinde ind. Tanken om at give op, var tæt på.  Jeg havde prøvet så meget, og smerterne de samme. Da jeg var tæt på at kaste håndklædet i ringen, skete der noget, ved et rent tilfælde – eller måske et lille mirakel – stødte jeg på METAsundhed. Det skulle vise sig at blive min redning.

METAsundhed gav mig en helt ny forståelse af min krop og mine smerter. Pludselig gav det hele mening – ikke kun de fysiske symptomer, men også de følelsesmæssige og mentale blokeringer, som havde været en del af min livskrise. Det blev en døråbner for mig, og sammen med flere selvudviklingskurser begyndte jeg langsomt at genopbygge mig selv – ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. At være fanget i kroniske smerter i så mange år og hvad det indebærer, havde givet mig dybe sår, både i min krop og i min sjæl. Igennem METAsundhed og selvudvikling begyndte jeg at hele – ikke kun mine fysiske smerter, men også de "knubs" og sår, der var kommet indeni.

I dag er jeg smertefri og medicinfri på 6. år og er dybt dybt taknemmelig for, at jeg fandt en vej ud af mine smerter. Endelig stoppede det som havde føltes som et uopnåeligt mål og et mareridt der aldig ville stoppe. At have fået mit liv tilbage er en kæmpe gave, som jeg aldrig vil tage for givet. Jeg føler mig stærkere end nogensinde før. Denne rejse har lært mig så meget om mig selv, om livet og om, hvad det betyder at stå op for sig selv og kæmpe kampen.

Jeg elsker mit liv, og vigtigst af alt, jeg elsker mig selv igen. Jeg står stærkere, både i krop og sind, og jeg har fundet en dyb indre fred, som jeg ikke troede var mulig, da jeg var fanget i smerterne. Det har været en lang og hård vej, men sindsyg lærerig. 

Hvad er METAsundhed?

 METAsundhed er en helhedsorienteret sundhedsmodel, der ser på sammenhængen mellem sindet, kroppen og følelser. Den bygger på forståelsen af, at sygdomme og symptomer ofte er kroppens måde at reagere på ubevidste, følelsesmæssige konflikter eller stress. Ved at identificere disse underliggende traumer(små chok/fastlåste følelser), oftes fra O-7 års alderen, kan man arbejde med at helbrede både de fysiske symptomer og de mentale eller følelsesmæssige årsager. METAsundhed kombinerer viden fra medicin, psykologi og holistisk helbredelse for at fremme sundhed og velvære på en dybere og mere integreret måde.

METAsundhed blev min vej ud af smerter og medicin, og er derfor blevet min leve vej. Den har givet mig et helt andet syn og forståelse for, hvad sygdom/smerter er for en størrelse. Med METAsundhed finder man ind til årsagen til symptomet/sygdommen og vores krop er vores eget største apotek, som kan helbrede sig selv, når den har et sundt miljø at leve. Det sunde miljø i vores krop, omhandler meget vores tanker og følelser, som spiller en afsindig stor rolle i vores helbred, sammen med sund kost og motion.

Alle burde lære om METAsundhed, i min optik.

Når vores krop "larmer", så er det fordi at vores krop fortæller, at der er noget vi skal have kigget på i vores liv.